Musik for stemmer, instrumenter og musikdramatik i et velklingende og vedkommende tonesprog.

---

for ligestemmigt kor, trompet & orgel

Påskevigilie er en kantate i otte satser for lige stemmer, trompet og orgel skrevet til Roskilde Domkirkes Pigekor. Værket er skrevet til at blive opført samlet, men alle satserne kan uden problemer opføres individuelt og kan sagtens anvendes i en liturgisk sammenhæng, hvor de ikke nødvendigvis synges i sin helhed eller i rækkefølge. Kantaten kræver, udover kor, solist og orgel, en trompetist, men stemmen kan uden problemer opføres af et andet passende blæseinstrument som f.eks. obo, klarinet, sopran-saxofon, blokfløjte eller zink.
En påskevigilie er en aftensgudstjeneste, der afholdes påskelørdag dvs. dagen mellem langfredag og påskedag. I den danske folkekirke er der ingen fastlagte læsninger til påskelørdag i ritualbogen, så derfor har jeg forholdt mig frit til tekstvalget. Satsernes tekster er primært uddrag fra bibelen og salmebogen og er sat sammen, så de danner et handlingsforløb fra påskelørdagens stilhed og tomrum til påskemorgenens forløsning og glæde idet kvinderne ved graven modtager beskeden om genopstandelsen.

Kantaten indledes med Der venter bag langfredags nat i to udgaver. I den første udgave (1a) høres en melodi til Aastrups tekst fremført på skift af trompet, en solist og hele koret, mens den anden udgave er samme melodi, men med et traditionelt homofont orgelakkompagnement. Hvis musikken opføres i gudstjenestesammenhæng, kan salmen benyttes som fællessalme (1b), eller man kan anvende 1a som præludium efterfulgt af 1b som fællessalme, hvor menigheden synger med fra vers 5. I dette tilfælde skal man anvende ossia’en i orgel og trompet for at sikre en smidig overgang mellem satserne. I en koncertopførelse bør man nøjes med at synge 1a og derefter gå videre til nr. 2.

2. Sats, Psalme 88, er skrevet som en chant efter anglikansk forbillede. Ifølge tidebønstraditionen synges doksologien (”Ære være Faderen…”) ikke i passionstiden og benyttes først fra og med påskeaftens vesper, hvorfor den er medtaget her. Det er også muligt at udelade den, og man kan forholde sig frit til hvor mange vers og antifoner, man ønsker at opføre. Det er vigtigt at synge teksten med et godt naturligt flow, så den musikalske rytme ikke bliver for mekanisk i fremførelsen, men derimod kommer så tæt på talerytmen som muligt.

Det harmoniske sprog i den første del af den tredje sats, Jesus Kristus blev lydig, er karakteriseret ved mange kromatiske vendinger i samme mol-toneart som den forgående sats. Musikken kræver et delikat og sart sammenspil mellem sopran-solisten og trompetisten især i de parallelle sekstendedelskoloraturer. B-delens kanon (takt 54-109) kan udføres af hele koret eller af en mindre besætning, og man kan også helt udelade 2. stemmen.

N. F. S. Grundtvigs og Th. Laubs smukke salme Hør vor helligaftens bøn, som ligger til grund for sats nr. 4, har altid været en af mine yndlingssalmer. I denne udgave har jeg benyttet udvalgte dele af både teksten og melodien og ombearbejdet den til en vekselbøn mellem en forsanger og koret.

Den femte sats, Hvem søger I i graven? er en slags repræsentation af evangelieteksten. Teksten er hentet fra middelalderritualet Quem quaeritis, hvor man i dramatiseret form hører om kvindernes besøg ved graven, og at de, som de første, får forkyndt Jesu opstandelse. Den indledende stille orgelmusik skal symbolisere mørket, vi befinder os i påskeaften, og de 3×3 klokkeslag (spillet på triangel eller lignende lyst signalagtigt slagtøjsinstrument, f.eks. håndbækken eller syngeskål) symboliserer banken på indgangen til graven.

6. Sats, Halleluja!, er tænkt som en fyldig udsmykning af foregående sats’ sidste ord og fungerer i kantaten som en musikalsk solopgang. Musikken begynder helt forsigtigt med nogle meget tøvende Halleluja-råb, og efter et ekko fra første sats i alt- og trompetstemmen udvikler satsen sig langsomt med gentagende Halleluja-råb i retningen af en sikker forvisning om, at Kristus sandelig er opstanden.

Kantatens afsluttende sats, Påskemorgen slukker sorgen, er et arrangement af salmen af samme navn, som gør brug af en enkelt cluster-effekt til at skabe en illusion af en forlænget efterklang, som om tekstens budskab bliver spredt som sang over bjerge og dale. Her befinder vi os ”meget tidligt om morgenen den første dag i ugen da solen var stået op”, som der står i evangelierne, og påskedag er begyndt!

• Se video

---

for a cappella kor SSA

Et responsorium er en vekselsang mellem præst og menighed eller mellem forsanger og kor. Som liturgisk led benyttes de bl.a. i tidebønnerne, hvor de både benyttes til indgang og senere i messen i form af vekselbønner. Bortset fra kyriet (Herre forbarm dig…) og doksologien (Ære være Faderen…) stammer de vekselsungne bønner fra forskellige steder i Salmernes Bog. Musikken er oprindeligt skrevet Roskilde Domkirkes Pigekor med støtte fra Augustinus Fonden til brug ved kirkelige handlinger, men den kan også uden problemer synges ved koncerter, hvor man dog bør udelade Fader vor.
Til sidst i stykket er der mulighed for at indlægge en forbøn, men det bør i mine øjne være undtagelsesvis. Den musikalske karakter er rolig, og man bør forholde sig fleksibelt til både tempi og overgange mellem solo og tutti-indsatser, så det ikke bliver forhastet, hvilket især er vigtigt hen imod slutningen.

• Se video